Gardiner af luftbobler viser sig at være en ny metode til bekæmpelse af oliespild.
Denne artikel er skrevet til Gemini af Christina Benjaminsen
Gardiner af luftbobler viser sig at være en ny metode til bekæmpelse af oliespild. Boblerne opsamler olien effektivt, selv i vinde og stærke strømme, og holder den sammen i en "pool".
Dette blev vist ved nylige forsøg udført i vinde med op til svær kulestyrke i Skarnsundet i Trondheimsfjorden. Lyden er berygtet for sine stærke tidevandsstrømme, der spænder fra nul til ti meter i sekundet.
Det nyudviklede bobleforhæng er 12 meter langt og 1,5 m bredt, og det har form af et stort gitter dækket af perforerede gummisluftslanger, der frigiver bobler genereret af en kompressor. Gitteret er nedsænket i et par meters dybde, hvor det frigiver en tæt "væg" med bobler.
Når de stiger op til overfladen, trækker de det omgivende vand med sig. Når dette vand når overfladen, skaber det en vandret overfladestrøm, der holder olien på plads og forhindrer den i at sprede sig yderligere. Dette gør det lettere at kontrollere og indsamle oliespild. Teknologien er udviklet af forskere fra SINTEF, Skandinaviens største forskningsorganisation, med økonomisk støtte fra Norges forskningsråd og olieindustrien.
Roer bølgerne og samler olien
Grim Eidnes, seniorforsker ved SINTEFs afdeling for havmiljøteknologi, sagde:
Vi vidste allerede, at boblegardin fungerer i stille vand, og at det faktisk har en beroligende effekt på bølger. Hvad vi ønskede at teste i dette feltforsøg var den maksimale strømstyrke, som vores udstyr kunne håndtere.
I forsøget blev bark brugt som erstatning for olie af hensyn til miljøet. Resultaterne var lovende; mens traditionelle oliebomme lykkes at forhindre, at oliespild spreder sig i strømme på op til 40 - 50 cm pr. sekund (en knude), kunne boblegardin styre udslippet med aktuelle hastigheder på ca. 70 cm pr. sekund, svarende til en knude og en halv. Ifølge Eidnes åbner dette for nye muligheder for at håndtere oliespild i områder med stærke strømme. Eidnes sagde:
I princippet er der ingen grænser for styrken af de strømme, som dette udstyr kunne fungere i. Jo mere luft kompressoren kan tvinge ud af slangerne, desto stærkere er strømmen den kan tackle. Men for at fordoble boblegardinens virkning på strømmen, ville vi være nødt til at øge luften med en faktor på otte, så begrænsningen faktisk ligger i den tilgængelige kompressorkraft
Løbende udvikling
Indtil videre kan forskerne se åbenlyse fordele ved at bruge boblegardin i stedet for traditionelle oliebomme: det er en effektiv måde at lukke et sårbart område for at forhindre, at et oliespild kommer ind i det. Det giver os også mulighed for at begrænse spredningen af et spild og forbedrer vores muligheder for at opsamle olien. Da boblegardingeneratoren faktisk er nedsænket i et par meters dybde, kan vi køre en båd over den. Dette er en åbenlys fordel under genvindingsoperationer med olieudslip.
Nu ønsker SINTEF-forskerne at videreudvikle systemet for kommercialisering. Eidnes sagde:
Billedkredit: NASA
Den første ting, vi skal gøre, er at gøre systemet mere fleksibelt og derefter øge dets kapacitet, for eksempel ved at sætte luftslangerne på en rulle. Målet er at gøre boblegardin let at transportere, rigge op og ikke mindst at udvide dens kapacitet ved at gøre den tilstrækkelig lang.
Statoil har været en af projektets industrielle partnere. Statoil-videnskabsmand Cecilie Fjeld Nygård sagde:
Vi har ikke modtaget den endelige rapport fra videnskabsmændene, men vi vil overveje, om Statoil skal støtte den næste fase - kommercialisering - når vi har rapporten. Indtil videre ser det ud til, at boblegardin kan fungere som en barriere i kystområder, som for eksempel ville forhindre oliespild i at sprede sig ind i eller ud af en fjord. Nygård påpeger, at boblegardin ikke erstatter, men snarere komplementerer, traditionelle oliebomme.
Deltagere: SINTEF Fiskeri og akvakultur er den ansvarlige projektleder, mens SINTEF marin miljøteknologi har været tæt involveret sammen med University of California. Projektet er finansieret af Norges Forskningsråd gennem sit PETROMAKS-program og af Statoil og Eni Norge. NorLense, olieberedskabsforeningen Nofo og olieproducenten Nofi har også bidraget til projektet.
