Analyse af data fra Gaia-satellitten viser et kraftigt udbrud af stjernedannelse - en fremragende babyboom - i vores Melkevejsgalakse for 2 til 3 milliarder år siden. Denne ene burst kan have skabt halvdelen af stjernerne i galakas flade disk.
Dette fotografiske billede viser vores Melkevejs galakse set fra indersiden, men det er ikke et konventionelt foto. I stedet er det resultatet af integrationen af al den stråling, der er modtaget af Gaia-satellitten i løbet af 22 måneders kontinuerlige målinger. De skinnende prikker er ikke stjerner, men i stedet stjerneklynger med de massive og yngste stjerner i regionen. De mørke filamenter sporer gas- og støvfordelingen, hvor de nye stjerner fødes. Indsatsen viser Rho Ophiuchi-skykomplekset, et af de nærmeste stjernedannende regioner til vores solsystem. Billede via ESA / Gaia / DPAC / University of Barcelona.
Hvordan ved vi, hvordan vores Melkevejs galakse dannede sig og udviklede sig? Hvordan ved vi den hastighed, hvormed galaksens stjerner blev født, og hvordan denne hastighed måske har ændret sig over milliarder af år med Mælkevejshistorien? Som så mange nye indsigter om vores galakse i det forløbne år, er der kommet nye svar på disse spørgsmål via ESAs Gaia-satellit og dens anden dataudgivelse i april 2018.Universitetet i Barcelona sagde den 8. maj 2019, at et team af dets astronomer - sammen med astronomer ved Besançon Astronomiske Observatorium i Frankrig - analyserede Gaia-data for at lære om en stærk stjernedannelse brast i vores Mælkevej ca. 2-3 milliarder år siden. De mener nu, at dette burst udtrykte fødslen af mere end 50 procent af stjernerne på galakens fladskive. En artikel kl Naturforsknings højdepunkter forklarede: