Forskere finder ud af, at den globale kulstofpool i søgræsleje er så meget som 19,9 milliarder tons.
Havgræs er en vigtig del af løsningen på klimaændringer, og pr. Enhedsareal kan søgræseng opbevare op til dobbelt så meget kulstofstof som verdens tempererede og tropiske skove.
Så rapporter forskere, der offentliggør et papir i denne uge i tidsskriftet Nature Geoscience.
Papiret, "Seagrass Ecosystems as a Globally Significant Carbon Stock", er den første globale analyse af kulstof, der er lagret i havgræs.
Resultaterne viser, at kyststrækningsgræslager opbevarer op til 83.000 ton kulstof pr. Kvadratkilometer, mest i jorden under dem.
Tette havgræsenger er et kendetegn ved Florida Coastal Everglades LTER-stedet. Billedkredit: Florida Coastal Everglades LTER-sted.
Til sammenligning lagrer en typisk landskov ca. 30.000 tons pr. Kvadratkilometer, hvoraf det meste er i form af træ.
Undersøgelsen estimerer også, at selvom søgræs Engene optager mindre end 0,2 procent af verdens oceaner, er de ansvarlige for mere end 10 procent af alt kulstof, der begraves årligt i havet.
”Søgræs udgør kun en lille procentdel af det globale kystområde, men denne vurdering viser, at de er et dynamisk økosystem til kulstoftransformation,” sagde James Fourqurean, hovedforfatter af papiret og en videnskabsmand ved Florida International University og National Science Stiftelsens (NSF) Florida Coastal Everglades Long-Term Ecological Research (LTER) -sted.
Florida Coastal Everglades LTER-sted er et af 26 sådanne NSF LTER-steder rundt om i verden i økosystemer fra skove til tundra, korallrev til barriereøer.
”Søgræs har den unikke evne til fortsat at opbevare kulstof i deres rødder og jord i kysthavene,” sagde Fourqurean. ”Vi fandt steder, hvor havgræsbede har opbevaret kulstof i tusinder af år.”
Forskningen blev ledet af Fourqurean i partnerskab med videnskabsfolk ved det spanske højråd for videnskabelig undersøgelse, Oceans Institute ved University of Western Australia, Bangor University i Storbritannien, University of South Denmark, det græske center for havforskning i Grækenland , Aarhus Universitet i Danmark og University of Virginia.
Havgræs Engene, forskerne fandt, opbevarer halvfems procent af deres kulstof i jorden - og fortsætter med at bygge videre på det i århundreder.
I Middelhavet, den geografiske region med den største koncentration af kulstof, der er fundet i undersøgelsen, lagrer søgræseng kul i aflejringer mange meter dybt.
Havgræs er blandt verdens mest truede økosystemer. Cirka 29 procent af alle historiske enge med græs er blevet ødelagt, hovedsageligt på grund af udgravning og forringelse af vandkvaliteten. Mindst 1,5 procent af Jordens havgræs-enge går tabt hvert år.
Undersøgelsen estimerer, at emissioner fra ødelæggelse af havgræs Engene potentielt kan udsende op til 25 procent så meget kulstof som dem fra jordskovrydning.
Forskere tager prøver af havgræsbed på NSFs Florida Coastal Everglades LTER-sted. Billedkredit: NSF Florida Coastal Everglades LTER-sted.
”En bemærkelsesværdig ting ved havgræsengene er, at hvis de gendannes, kan de effektivt og hurtigt binde kulstof og genoprette mistede kulstofdræn,” sagde papirmedforfatter Karen McGlathery, en videnskabsmand ved University of Virginia og NSFs Virginia Coast Reserve LTER-site.
Virginia Coast Reserve og Florida Coastal Everglades LTER-steder er kendt for deres omfattende havgræsbed.
Havgræs er længe blevet anerkendt for deres mange økosystemfordele: De filtrerer sediment fra verdenshavene; beskytte kystlinjer mod oversvømmelser og storme; og tjener som levesteder for fisk og andet havliv.
De nye resultater, siger videnskabsmændene, understreger, at bevarelse og gendannelse af havgræs Engene kan reducere drivhusgasudledningen og øge kulstoflagrene - samtidig med at de leverer vigtige ”økosystemtjenester” til kystsamfundene.
Forskningen er en del af Blue Carbon Initiative, en samarbejdsindsats fra Conservation International, International Union for Conservation of Nature og UNESCO's mellemstatslige oceanografiske kommission.
Genudgivet med tilladelse fra National Science Foundation.