Den forventede forhøjede havtemperatur i 2100 vil i sig selv betyde, at det potentielle antal arter, der indføres af skibe, vil stige mere end seks gange i den norske skærgård Svalbard i det arktiske hav.
Tænk bare på den warty kam gelé eller hav valnød, som det også er kendt. Det har forårsaget en enorm skade på fiskeriet i Sortehavet efter ankomsten i ballastvand fra dets oprindelige levesteder langs Nordamerikas østkyst. Dette eksempel bør tjene som en advarsel til alle om at passe og ikke at indføre nye arter i vores farvande.
I Arktis har det kolde vand hidtil forhindret skadelige arter i lav bredde i at etablere sig, men dette vil ændre sig, efterhånden som klimaet bliver varmere. Derudover vil det forventede varmere klima føre til et stigende antal skibe i Arktis, efterhånden som ruterne gennem den nordøstlige passage og den nordvestlige passage bliver stadig mere farbare. Alt i alt forventer forskerne et meget større pres på de marine økosystemer i Arktis, hvor fiskeri er meget vigtigt for befolkningen i f.eks. Norge og Grønland.
Skibes i Isfjorden nær Longyearbyen, Svalbard. Når temperaturen stiger, vil antallet af skibe, der sejler i Arktis, stige. Derfor er der god grund til at være på vagt for mulige indtrængende. Foto: Chris Ware.
Et internationalt forskerhold ledet af ph.d.-kandidat Chris Ware fra Universitetet i Tromsø i Norge har for første gang været i stand til at beregne risikoen for, at nye arter etablerer sig i arktiske farvande. Specifikt har forskerne undersøgt den maritime trafik til Svalbard. Chris Ware forklarer:
”For første gang har vi vist, at afgangshavnen i fremtiden vil ligne bestemmelseshavnen i Arktis, end den er i dag med hensyn til klima og miljø. Denne udvikling vil øge chancen for overlevelse for de organismer, der kan ankomme med ballastvand eller gennem biofouling.
Et eksempel kan være den røde kongekrabbe, en art, der ville trives i Arktis. Dette er et eksempel på et dyr, der kan ændre balancen mellem den aktuelle art, da det ville blive meget dominerende i det skrøbelige miljø, ”forklarer Chris Ware.
Andre potentielle indtrængende er landkrabben, visse tunikaer som Didemnum vexillum og den såkaldte "japanske skeletrejer" (Caprella mutica).
Undersøgelsen viser, at op til en tredjedel af de 155 skibe, der kom ind på havnene på Svalbard i løbet af 2011, kom fra havne, der i fremtiden vil have et miljømæssigt match med Svalbard, hvilket øger risikoen for, at skadelige arter, der kan bringes ind som stowaways på skibe, vil være i stand til at etablere sig.
Kortlægning af biofouling med fjernbetjent undervandsvogn (ROV) i Longyearbyen, Svalbard. Ud over ballastvand er bioforurening på skrogene også en kilde til introducerede arter. Begge kilder blev undersøgt i undersøgelsen. Foto: Chris Ware
Den potentielle donorpulje vil formere sig
Oplagringene kan ankomme enten som bioforurening på ydersiden af skibene eller via vand i ballasttanke.
I 2011 tømte skibe, der ringede til Svalbard deres ballasttanke 31 gange, og producerede et samlet volumen på 653.000 kubikmeter, svarende til mere end 261 svømmebassiner i olympisk størrelse. I betragtning af hver kubikmeter ballastvand kan indeholde hundretusinder af organismer, kan milliarder af organismer introduceres af skibe hvert år. Lidt over halvdelen af skibene havde erstattet vandet til søs efter behov, for eksempel i Nordsøen.
Skibene havde forbindelser til fire miljøregioner med lignende miljøforhold. Her ved forskerne om i alt 16 introducerede arter, hvoraf den ene kommer fra Svalbard.
14 af de resterende 15 arter vil være i stand til at fungere som biogroning på skibets skrog. Derfor, hvis målet er at holde introducerede arter ude, er det kun at tage ballastvand i betragtning ikke nok.
Allerede i 2050 vil klimaet omkring Svalbard være mere ligner det klima, der findes i havne mod syd, hvor skibe til Svalbard typisk afgår fra. Dette øger risikoen for, at introducerede arter overlever og konkurrerer med de originale arter omkring Svalbard.
I 2100 vil antallet af matchende økoregioner stige til ni, hvilket vil øge antallet af kendte skadelige arter med forbindelser til Svalbard mere end seks gange.
Tidlig advarsel til Grønland
Seniorforsker Mary Wisz fra Aarhus Universitet har bidraget til undersøgelsen. Hun er bekymret for disse tal:
”Vi betragter vores resultater som en” tidlig advarsel ”for, hvad der kunne ske, ikke kun på Svalbard men også i Grønland og andre dele af Arktis.”
Hvad kan vi gøre?
”Det næste trin er at finde ud af, hvilke stowaways der har størst chance for at overleve rejsen i ballasttanke eller på skrogskrogene, og hvilke der mest sandsynligt vil etablere avlsbestande efter ankomsten til Arktis. Disse spørgsmål er i fokus i vores aktuelle forskning.
Hver art har sine egne fysiologiske egenskaber og forhold til miljøet, så hvis vi kan forudse, at nogle særligt problematiske arter risikerer at blive etableret, når klimaet varmer, er vi i bedre stand til at koncentrere specifik indsats og ressourcer for at holde dem ude .”
Hvordan man begrænser skadelige arter?
FNs internationale søfartsorganisation (IMO) er på nippet til at træde i kraft af Ballast Water Management Convention, men dette vil først ske 12 måneder efter lande med et samlet beløb på mindst 35% af verdens kommercielle flåde (målt i brutto tonnage) har ratificeret konventionen. Danmark og Norge har begge gjort det, selvom konventionen ikke i øjeblikket finder anvendelse på Grønland. Det er op til Grønlands regering at beslutte, om eller hvornår de vil tilslutte sig.
I Danmark oplyser Naturstyrelsen, at Danmark arbejder på at sikre, at konventionen træder i kraft så hurtigt som muligt, og at konventionen kan forventes at træde i kraft i 2015. De har blandt andet oprettet et partnerskab om ballastvand med Søfartsadministrationen og Danske Rederiforening og som en af dens aktiviteter arrangerede partnerskabet en international konference i København den 1. november.
Ud over ballastvand er bioforurening på skrogene også en kilde til introducerede arter. Alle redere er interesserede i at lindre forurening, fordi en belægning af alger osv. På skroget øger forbruget af brændstof. Der er dog ingen lovgivning, der kræver, at skibsfartsindustrien træffer særlige forholdsregler for at stoppe stowaways uden for skrogene. FNs maritime organisation har dog vedtaget et sæt retningslinjer for dette område.
Via AARHUS University