Opløsningen på 80 procent: Sådan lever man mest på genanvendt vand

Posted on
Forfatter: John Stephens
Oprettelsesdato: 23 Januar 2021
Opdateringsdato: 1 Juli 2024
Anonim
Opløsningen på 80 procent: Sådan lever man mest på genanvendt vand - Andet
Opløsningen på 80 procent: Sådan lever man mest på genanvendt vand - Andet

Ved at genanvende brugt vand kan vi leve med bare et par spande med frisk, rent vand om dagen, mens resten af ​​vores vand kommer fra genanvendte kilder.


af Synnøve Ressem

Vi spiser. Vi drikker. Vi tilbereder mad. Vi har et bad eller et brusebad. Vi børster tænderne og skyler toilettet. Vi slanger vores biler og fortove, vander haven og vasker gulvet. Det giver en gennemsnitlig anvendelse på 200 liter pr. Person i den gennemsnitlige europæiske husstand, mens antallet i Nordamerika og Japan er nærmere 350 liter pr. Dag.

Traditionelle vand- og kloaksystemer er baseret på et rør til levering af rent vand og et rør, der transporterer spildevand og spildevand væk. Alt vand, der kommer ind i et hus, er med andre ord omhyggeligt behandlet efter drikkevandstandarder.

Med hensyn til hygiejne kunne vi alle klare os med et par spande rent vand om dagen. Kun 20 procent af vores daglige vandforbrug er til drikke, madlavning og personlig hygiejne. De resterende 80 procent kunne let være af en meget lavere kvalitet.

Forskere ved det norske universitet for videnskab og teknologi (NTNU) har tegnet en metode til genanvendelse af husholdningsvand. Med denne tilgang kan efterspørgslen efter forsyninger med rent vand reduceres til ca. 20 liter pr. Dag. Resten kan tages fra renset og genanvendt vand og fra opsamlet regnvand. Vand af høj kvalitet kan bringes til huset i et rør, pumpes op fra jorden eller leveres via tankbil.


Fotokredit: Frederic Dupont

Fire vandhaner
Denne fremgangsmåde kræver, at vand opdeles i mindst tre forskellige kvalitetsniveauer leveret af fire vandhaner. Den bedste kvalitet ville være forbeholdt drikke, madlavning og personlig hygiejne, mens den næste lavere kvalitet bruges til at vaske opvask og tøj og rengøre huset. Vand af laveste kvalitet ville blive brugt udenfor til vask af biler og vanding af haver. Denne kvalitet vil også blive brugt til at skylle toiletter.

Brugt vand fra de to højeste kvalitetsniveauer vil blive renset og opsamlet i et reservoir, hvor naturens selvrensende processer kan forekomme. Reservoiret fungerer også som opbevaring for at udjævne vandforsyninger. Vand, der er blevet brugt udenfor, vil naturligt tømme væk og blive renset af jorden og til sidst kan opsamles i et reservoir.


Kloakvand fra toilettet ville blive taget helt ud af genvindingssløjfen. Det skulle i alt være ca. 20 liter om dagen, omtrent den samme mængde som det rene vand, der blev leveret til systemet i første omgang.

Det organiske stof fra toilettet kan adskilles og behandles hygiejnisk, så det kan genanvendes som gødning.
Vandet, der ikke leveres uden for systemet, returneres efter ny behandling (afhængigt af kvaliteten) til brugerne. Dette ville være fra mindre reservoirer, der graves i nærheden af ​​enkelte huse eller større reservoirer, der leverer et helt kvarter. Recirkulationssystemet kan bestå af grupper af huse, hoteller, forskellige institutioner eller kontorbygninger.

Urbanisering provoserer vandkrise
Denne type løsning vil være absolut nødvendig i lande med alvorlige vandproblemer i store byer, hvis folk får adgang til det vand, de har brug for.

”Urbanisering er en af ​​de vigtigste grunde bag verdens vandkrise,” siger professor Hallvard Ødegaard ved NTNU's Institut for Vand- og Miljøteknik. ”Problemet skyldes delvis manglen på tilstrækkelige ferskvandskilder til voksende befolkninger, men også fordi infrastrukturen (vand- og kloakkenetværk) i store byer ældes og er dyre at renovere.”

”Vandforsyning og kloak vil være et centralt element i byplanlægningen i fremtiden. Og deres udvikling vil have tendens til mere decentrale løsninger, hvor nyopbyggede områder i stigende grad vil planlægge at forsyne sig med ferskvand. ”

”Dette vil ske ved omfattende rensning, recirkulation og genanvendelse af brugt vand,” siger Ødegaard - der sammen med Per Kristian Vestre ved NTNUs Technology Transfer Office har udviklet konceptet, der bruger fire vandhaner.

Synnøve Ressem arbejder som videnskabsjournalist ved GEMINI-magasinet og har været journalist i 23 år. Hun er ansat ved det norske videnskabelige universitet i Trondheim.